Pressemeddelelse
Fra sommeren 2026 åbner Tradium for en ny linje på uddannelsen som personvognstekniker.
Med et særligt motorsportstema får du nu mulighed for at kombinere klassisk mekanikerfaglighed
med inspiration fra en verden præget af fart og præcision.
Den nye linje – motorsport på grundforløb 2 – henvender sig til unge, der brænder for biler og teknik,
og som ønsker en uddannelse, hvor teori og praksis går hånd i hånd.
Hvad handler linjen om?
- Linjen varer 20 uger og er grundforløb 2 til den fulde uddannelse som personvognstekniker (tidligere personvognsmekaniker).
- Undervisningen finder sted både i Randers og på Tradium Ring Djursland – få meter fra en racerbane.
- Der indgår racerbiler i undervisningen, og der arrangeres studieture til udlandet samt besøg til løb som DM i rally, motocross i Randers og motorløb på Ring Djursland.
- Undervisningen suppleres med gæsteundervisere og oplæg fra personer med erfaring fra motorsporten.
Hvordan starter jeg?
- For optagelse på uddannelsen skal du kontakte uddannelsessekretær Christina Rosenkilde.
- Telefon: 87 10 04 60
- E-mail: cro@tradium.dk
- For flere oplysninger: tradium.dk
