Prøv klubrally

Er du til fart, spænding og action?
Så er verdens sjoveste sportsgren måske noget for dig.

Prøv dine evner som rallykører

Rally har det hele, og drømmer du om at blive rallykører, har du nu mulighed for at teste dine evner som rallykører.

Uanset ambitionsniveau og hvilken rally disciplin som er noget for dig, så starter det med klubrally, som er grunddisciplinen i
rally. I klubrally kan du stille op i din egen gadebil, og det afvikles oftest på afspærrede fabriksarealer, hvor kegler bruges til at markerer en bane, som skal køres på hurtigste tid.

Prøv klubrally – Gratis

Kjellerup & Omegns motorklub afholder løbende klubrallykursus i Viborg, Silkeborg og Kjellerup, hvor du med din almindelige gadebil og en styrhjelm på hovedet kan prøve kræfter med rallysporten.

Foruden dette afholder vi også løbende TorsdagsRally i samarbejde med vores kollegaklubber. En tilsvarende perfekt indgang til rallysporten, hvor du kan teste dine evner af som rallykører helt gratis.

Følg med i kalenderen for vores næste klubrallykursus eller TorsdagsRally. Skulle du have nogle spørgsmål, så kontakt os endelig, vi hjælper dig gladeligt i gang med rallysporten.