Regularity Rally

Historisk Regularity Rally også kendt som Pålidelighedsrally, kært barn har mange navne.

Pålidelighedsrally er let orienteringsløb, hvor der lægges vægt på en køn køretur, veje af fin kvalitet samt ikke mindst pauser med plads til snak og hygge med de øvrige deltagere. Den perfekte motorsport for klassikere.

I Pålidelighedsrally er ruten, I skal køre, skitseret i en rutebog i form af kort og instruktion. På ruten er der indlagt kontrolposter. I får oplyst køretid og gennemsnitshastighed, som skal forsøges overholdt mellem kontrolposterne. Afvigelserne danner grundlag for resultatet i det pågældende løb.

Det eneste udstyr, I har brug for, udover en klassisk bil, er lineal og kuglepenne. Ambitiøse bruger også Apps på deres telefon til GPS o.lign. Mere information omkring sporten kan findes på motorsports unionen DASU’s side.

Historisk pålidelighedsrally er let at komme i gang med og tilbyder socialt samvær med andre bil- og orienteringsentusiaster. Lyder det spændende og har du en historisk bil der trænger til at bliver luftet på sjov og anderledes vis. Kontakt os endelig, vi hjælper dig gladeligt i gang med denne fantastiske motorsport.

Bliv frivillig Official

Ansvar og oplevelser helt tæt på motorsporten

Bliv frivillig →